mandag den 11. august 2014

Hjemme igen

Nu har vi været hjemme en måned, og det er skønt! Det er meget uvirkeligt man har været væk i så mange måneder, og det er underligt at tænke tilbage til tiderne i Vietnam, men det er en periode i mit liv jeg aldrig vil glemme eller bytte for noget andet. Det har været hårdt, men jeg føler har fået det jeg tog afsted for. Nu vil jeg se frem til det sidste halve år af min uddannelse. Tak fordi I har læst med :)

torsdag den 10. juli 2014

Så kom dagen!

Det er helt svært at starte med, at skrive det her indlæg! Der er så mange tanker der flyver gennem hovedet på én - klokken er snart halv 11 og klokken 12 skal vi være checket ud af hotellet. Ved 15-tiden tager vi ud i lufthavnen. 
Næsten 6 måneder gået, og tiden i Vietnam er slut! Vi skal hjem til vores savnede familier og venner, og imorgen tidlig, kl. 7 dansk tid, lander vi i Danmark. Vi har snakket om denne her dag i så lang tid, og nu er det nu. Vi har snakket om hvordan det ville blive, hvor underligt det ville blive at sige farvel til alle og alt vi har mødt herovre, men jeg havde nu alligevel ikke troet det farvel, ville blive så hårdt! Jeg glæder mig ubeskriveligt til at komme hjem- men jeg har altså mødt nogle mennesker herovre jeg aldrig ville have været foruden, og jeg vil huske dem alle! Måske man møder nogle af dem igen, måske gør man ikke. Uanset hvad har de hver især gjort deres til, at min tid i Vietnam aldrig vil blive glemt! :) 
Fordi jeg er så spændt på at komme hjem, har jeg ikke kunne sove mere end 2,5 time, så jeg håber lidt det hjælper til at kunne sove på flyet på vej hjem :D det kunne være rart at få indhentet nogle af timerne, så man bare var nogenlunde et menneske, når man lander i Kastrup imorgen tidlig! 
Når jeg tænker tilbage på dengang vi ankom til nu, er der sket så mange ting og alligevel er det svært at sige hvad! Den største udfordring må være savnet til Danmark og til alle man kender derhjemme. Men når tiderne har været svære, har Willie hjulpet mig op igen! Jeg rejste herover med en god kammerat, og kommer hjem med en ven for livet! 
Jeg skal til at pakke de sidste ting i kufferten, også skal vi checke ud af Nam Long Hotel! (Til andre; det kan helt klart anbefales. Servicen er i top, dem der arbejder her er skide søde og er altid smilende. Beliggenheden er god og prisen er til at overkomme. Vi har givet 18$ pr nat for et værelse med to senge, bad, aircon og alle de der basis ting) 
Tak for alt, Vietnam! Vi ses inden længe, savnede elskede Danmark! 
- Sheila

lørdag den 14. juni 2014

Under en måned..

Der er nu under en måned, til Willie og jeg står på dansk jord igen. Tanken er meget overvældende, og vi glæder os helt enormt. Vi kan godt mærke at hjemveen har meldt sin ankomst, og nogle dage er hårdere end andre. Vi hjælper hinanden med at holde modet oppe, og vi gør et, synes vi selv, alletiders forsøg på at få det bedste ud af tiden herovre. Vi skal nå en masse ting inden vi vender snuden hjemad! Samtidig med vi skal sige farvel/på gensyn til en masse ting herovre, skal vi også i slutningen af måneden flytte fra den lejlighed vi har boet i de sidste 5 måneder. Det betyder vi skal bo i vores kuffert, på hotel de sidste 11 dage. Det bliver presset! Især med alle de skønne ting og gaver man har fået købt herovre, både til sig selv og dem derhjemme.
Her til slut skal vi have købt de sidste souvenirs og de sidste gaver, vi skal til tatoveringsmesse med bl.a. vores tatovør, vi skal til Mekong Deltaet med Amy og Andrew, vi skal nyde at det er regntid og derfor knapt så varmt. Vi skal på aftenmarked, Ben Thanh og Saigon Square. Vi skal også til tandlægen, når nu det er så billigt herovre! :D
For et par dage siden startede VM, så lige nu er Willie og jeg blevet natteravne! Pga tidsforskellen bliver kampene spiller midt om natten herovre, men det gør faktisk ingenting. Det er som om dagene går hurtigere, og det passer os perfekt! :)
Vi er stoppet på arbejdet, og forklaringen til dette er lang. Til dem jeg ser hjemme i Danmark, må i få den der. Men det er en lettelse!

Vores internet herovre, virker lidt som vinden blæser. Det er sjældent det er muligt at lægge et indlæg op, hvilket også er derfor der bliver skrevet så sjældent. Det er jeg ked af - men lidt er bedre end ingenting, som man siger! ;)

Ville bare kort fortælle, hvordan det hele står til lige pt. Vi savner alle jer derhjemme, helt op til skyerne. Jeg glæder mig rigtig meget til at give jer allesammen et kram. Og for en lille uges tid siden, fik jeg af vide, at min søde mormor, også kommer til at stå i lufthavnen og tage imod os, når vi kommer hjem. Det var en meget meget dejlig nyhed!!!

Vietnamesiske knus :)

søndag den 18. maj 2014

Nha Trang

Idag er det en uge siden, at Willie og jeg ankom til Nha Trang. Ugen er bare fløjet afsted. Jeg havde ikke de store forventninger til byen, men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Og jeg ved allerede nu, at når jeg en dag skal tilbage til Vietnam, skal jeg til Nha Trang. Man skal dog være opmærksom på, hvis man flyver hertil og lander i Cam Ranh, venter der en taxatur på ca. 600.000, 150kr. Byen er en rigtig ferieby, den er turistpræget, men ikke for meget. Balancen er lige tilpas. Vi bor på et lille hotel, og giver 50kr pr nat for et rum (200.000VND). Det er ikke det fineste, men rigtig hyggeligt. Dem der eger det, er meget søde og smiler altid eller giver en hjælpende hånd. Vores hotel ligger på en lille gade, fyldt med andre hoteller og små lokale kioske, grønthandlere og spisesteder (restaurant er nok for meget sagt). Når man når ned til den store vej, Nha Trangs hovedvej, skal du over den også ligger der Central Park, hvori der er et kæmpestort pool område. Virkelig lækkert sted, med forskellige solsenge, efter eget valg. Hvis du går igennem pool området kommer du ned på stranden. Det er så lækkert, at alting ligger så tæt på. Hvis man gerne vil drikke en øl om aftenen, kan man tage en taxa til centrum, det er hurtigt og billigt - ca 5kr, 20.000VND. I centrum ligger der forskellige barer, med den mest besøgte er nok 'Why Not Bar'. Hvis man er der, kan man gå til de andre barer i Nha Trang, da de ligger mindre en 2 minutters gågang fra hinanden. Om lørdagen, står Sailing Club for den største strandfest. Det koster 150.000VND at komme ind, så får man en kupon til en øl eller en drink. Og det er bestemt alle pengene værd. Der er rigtig mange mennesker, men på den gode måde. Man kan sagtens komme rundt, danse osv. Atmosfæren er fantastisk! Nede på stranden havde de opstillet en bar, lavet af is. Vi havde læst og hørt rundt omkring, at man skal være meget opmærksom på sine ting og ikke at gå alene rundt i Sailing Club. Men der er mange sikkerhedsvagter ude på stranden, så man kan godt føle sig nogenlunde tryg. Man skal være mest varsom ude på vejen, især om natten. Man hører om mange tyverier, knivstik og trusler. Gå derfor aldrig alene! Heldigvis har jeg en stor sort neger til at passe på mig! :D

Vi har nu en uge tilbage her, også går turen tilbage til Ho Chi Minh City. Når vi kommer tilbage er Louise der ikke længere, hun tog hjem i fredags. Det bliver underligt og tomt. Glæder mig til at komme tilbage og snakke med Kine, og høre om hendes oplevelser, imens vi har været her. Jeg glæder mig dog ikke til varmen og luftfugtigheden! Her i Nha Trang er varmen perfekt, og da byen ligger ud til kysten er der god luft. Men mon ikke vi overlever - vi håber på noget regn når vi kommer tilbage.

Til jer hjemme i DK, jeg savner jer. <3
Kys og kram

tirsdag den 6. maj 2014

Humøret er højt

Så må det vidst også være på tide med en lille opdatering, herovre fra. Jeg synes ellers jeg havde skrevet et opslag mere, sidst i april - åbenbart ikke! Så nu skal i få :)

Efter vi kom hjem fra Phu Quoc, havde Willie, Gitte på besøg. Hin fik lokket os med ud og se det berømte krigsmuseum her i HCMC. Det er flere etager højt, og fyldt med mange brutale billeder, men det er virkelig spændende, og jeg vil klart anbefale andre, at se det. Efter museumsbesøg, tog vi ud til et lille tempel, Pagoda. Ude foran blev der solgt fisk, fugle og skildpadder. Jeg tænkte ikke videre over det, udover at jeg ikke forstår, hvordan de kan behandle dyr på den måde. Nå, men vi gik ind af en stor port lignende indgang, og ned af en sti. Inde i templet fra der store statuer, meget større end jeg havde regnet med, da templet udefra ikke så specielt stort ud. Inde i templet kunne man købe røgelsespinde, og bede en bøn. Det gjorde vi også - det var en anderledes oplevelse, med helt klart på den gode måde. Da vi gik ud igen, kunne jeg se de andre stod ovre til venstre for templet og kiggede ned. Da jeg kom derover forstod jeg hvorfor. Der var et kæmpe hul/bassin (jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det) FYLDT med skildpadder. Langt over 200 skildpadder på alt alt alt for lidt plads, også forstod jeg hvad de solgte dyrene ude foran for. Offergaver. Det gør ondt i mit hjerte at se dyr på den måde, og det tog klart en del af oplevelsen, desværre. Fiskene var i et andet bassin, og fuglene fløj selvfølgelig fri, hvis de ikke blev fanget igen. Jeg fortryder jeg ikke købte nogle fugle og slap fri. Hvis jeg kommer forbi et tempel igen, gør jeg det helt sikkert. :) Men trods elendigt dyrevelfærd, var templet virkelig smukt!

Da Gitte tog hjem til Danmark, var det som om tiden gik lidt i stå. Savnet til Danmark blev større end nogensinde før, og dagene gik så langsomt. En blanding af gæsterne var taget hjem, det var sidst på måneden og savnet til alt derhjemme, gjorde slutningen af april, til klart de værste dage herovre indtil nu. Laura og Henriette (to medsturende fra min klasse,som er i praktik i Hanoi) havde nogle dages fri, og kom her til HCMC. Det var skønt med et afbræk, og bare det at snakke dansk med andre end mine roomies. På mandag rejser Willie og jeg til Nha Trang -  vores egen lille ferie. Det bliver skønt! Jeg glæder mig helt sindsygt. Det er altid dejligt at komme ud og se noget andet end HCMC.
Når vi kommer hjem fra Nha Trang, går der kun 2 dage før Louise rejser tilbage til Danmark. Dt bliver underligt hun ikke længere skal være her :)

Allerede den første uge i juni, skal Willie, Kine og jeg ud og se noget af Vietnam igen. Vi ved ikke endnu, hvor det bliver, men måske Mui Ne - som det ser ud lige nu. Børnehaven har lukket, så vi vil gerne lave noget andet end at være i lejligheden og HCMC. Det bliver helt sikkert også rigtig hyggeligt! Når den miniferie er gået, er der faktisk kun en måned til vi skal hjem til Danmark. Tanken om at se alle derhjemme igen er så surrealistisk! Jeg GLÆDER mig til at se mine forældre, mine veninder, min familie og alle derhjemme igen. Går en skøn sommer i møde.

Humøret er højt herovre, og jeg er sikker på den tid der er tilbage, kommer til at gå stærkt. Jeg er omringet af skønne mennesker, både her og derhjemme. Livet er herligt.
Tusind kys og kram. Savner jer!

onsdag den 16. april 2014

Stille Paradis

Det har været rart at være lidt væk fra HCMC, men nu bliver det godt at komme tilbage igen! Phu Quoc er virkelig smukt, men her er meget meget stille. Jeg er glad for vi 'kun' skulle være her i 4 dage, for mit vedkommende er det rigeligt - der må gerne ske lidt mere :D vi har set det meste af det man kunne se her på øen, på nær en peberfarm.

Da vi kom i mandags slappede vi bare af resten af dagen. Nød en kold øl, og nød udsigten til havet og solnedgang. I tirsdags stod den på solbadning, indtil Louise og jeg lejede en motorbike for at køre lidt rundt. Vi startede med at køre syd på øen, for at se et gammelt vietnamesisk fængsel - coconut prison - barskt at se, og skræmmende det ikke er mere end 40 år siden der sad indsatte der. Bagefter kørte vi op til et vandfald, Tranh Stream, lidt svært at finde da der ikke er skilte ud til vejen, men vi fandt det! Efter en laaaang gåtur op af bjerget fandt vi det lille vandfald. Ikke særlig stort, men super smukt. Vi tog en dukkert i det kolde vand og måtte skynde os ned inden det blev mørkt. Vi besluttede os for at køre til aften marked, en lille gade fyldt med gadekøkkener, der kun serverede seafood, men som havde de største fisk, hummere, rejer osv jeg nogensinde har set, små boder med forskellige ting fra havet og smykker lavet af perler.

Idag har vi været på bådtur. Vi blev hentet på resortet kl. 8:30 imorges, holdte ind ved en perlefarm, inden vi kørte ned til havnen, hvorfra vi skulle sejle. En lille hyggelig båd, hvor vi og 20 andre skulle være de næste timer. Vi sejlede ud til første stop, og der skulle vi fiske. Selv fangede jeg kun nogle små bitte nogle, som ud havet igen. Vi sejlede videre til næste stop, hvor vi skulle snorkle. Smukt, ikke så stort koralrev var der og forskellige sjove fisk. Da det blev overskyet og begyndte at tegne, synes jeg det var for koldt til at snorkle det sidste stop vi lavede - i stedet spillede Louise og jeg Uno, med en mand vi mødte på båden, som også var dansker. Spøjs fyr :) men hyggeligt nok. Vi sejlede tilbage til havnen og skulle derfra køre til Sao Beach, en smuk smuk kridhvid sandstrand. Tilbage til resortet igen og her sidder vi nu :) lytter til havet, musik i restauranten og en kold sodavand. Hvilket bedre sted kunne man sidde og skrive blog?! Jeg føler mig meget heldig.

Imorgen flyver Louise og jeg tilbage til HCMC. Skønt skønt skønt!
Knus herfra :)

søndag den 13. april 2014

Phu Quoc

Imorgen tager Kine, Louise og Toke (Kines kæreste) og jeg til Phu Quoc. En lille smuk ø, der ligge her i Vietnam. Jeg glæder mig til at komme lidt ud af HCMC, og vide den står på 100% afslapning.
Både Kine og Willie har besøg hjemmefra i næste næste to uger, så der sker lidt nyt i hytten - hvilket er skønt! Det er dejligt med nye mennesker, og rart at snakke dansk med andre end os der er sammen til hverdag.
Det er underligt at tænke på, at halvdelen af tiden herovre allerede er gået. Tiden er fløjet afsted! Når man snakker om Danmark, om venner, familie og Roskilde kan man godt mærke, at man glæder sig til at komme hjem - men alligevel mangler vi stadig at opleve mange ting. Jeg elsker stadig at være her! Jeg kan også mærke, at jeg er blevet tættere med mine roomies - og det går 'den rigtige vej', selvom vi selvfølgelig godt kunne hive hovederne af hinanden nogle gange :D men det er nok ret umuligt at undgå, når man er 4 sammen 24/7. Men det er småting, når man ser på alt det positive.

En lille kort opdatering herovre fra varmen (alt for varmt - puha!) inden jeg vil sove i alt for få timer, inden vi skal op og afsted til lufthavnen. Man kan godt overskue at stå tidligt op, når man tænker på endestationen!

Godnat herfra, savner jer!
Knuuuuuuus